Hvem er vi?

Identitet

Ansvar, omsorg, samarbejde og respekt.

Disse er nøgleord for os i mødet med hinanden i undervisningen og ved diverse arrangementer.

Vores skole er drevet mere af stærke værdier end af et hav af regler. Skolen er et fællesskab, hvor elever og ansatte nyder de goder, der er, og tager del i de opgaver, der skal løses, for at et fællesskab kan fungere.

Skolens værdigrundlag er det kristne livs- og menneskesyn, som findes i Bibelen og er udtrykt i Den Danske Folkekirkes trosgrundlag. Download værdigrundlag her.

Vis mere

Det har også betydet et medlevende bagland fra mennesker i folkekirken, missionsforeninger og Dansk Oase fra store dele af landet – dog stærkest fra Sjælland og Bornholm. Indre mission er repræsenteret ved et medlem i bestyrelsen.

  • Vi er skabt af Gud, og vi er derfor alle unikke og værdifulde.
  • Vi tror på, at Jesus døde og opstod for alle mennesker.
  • Vi tror på det kristne fællesskabs betydning, og at alle har noget at bidrage med.
  • Vi tror på, at mennesket er ansvarligt for ord, handlinger og valg over for Gud og medmennesker.

Inklusion

Som skole ønsker vi at tage et socialt ansvar, og byder derfor elever med forskellige forudsætninger velkomne.

Vi er en almen efterskole med plads til godt 100 elevpladser, hvoraf de 8-10 pladser er reserveret til elever inden for autismespektret. Inklusion på Nordsjællands Efterskole forstås i praksis sådan, at hver enkelt elev indgår på lige fod i den daglige undervisning, opgaver, pligter m.v., men med fleksible aftaler og støtteordninger som tilpasses den enkelte – med fokus på den faglige støtte. Støttefunktionen varetages af dels undervisere, dels skolens trivselsteam i tæt samarbejde med skolens øvrige medarbejdere.

Vores elever slutter skoleåret af med at gå til Folkeskolens Afgangsprøver i 9. eller 10. klasse.

Læs mere om vores inklusionstilbud her.