Valgfag

Valgfag på Nordsjællands Efterskole

Mere end 20 forskellige valgfag har vi typisk over et helt år. Det giver dig mulighed for at prøve en masse forskellige sportslige, kreative, musiske eller andre discipliner og derved designe dit eget år.

Ud over din linje, som er et gennemgående fag hele året, vælges der nye valgfag 4 gange om året. På den måde kan du på et enkelt år på NE nå at prøve en masse spændende og udfordrende valgfag, og derigennem få en varieret og interessant dagligdag.

Hvad siger du fx til at have Mountainbike og E-sport mandag eftermiddag, Nak og Æd og Fodbold tirsdag eftermiddag, og I Form og Musik torsdag eftermiddag?

Ridning udbydes også mod en merbetaling på 600 kr./mdr. Dette valgfag finder sted på en rideskole tæt på skolen.

Der udbydes også soloundervisning i sang, klaver, guitar, bas og begynder trommer. Dette er også mod en merbetaling. 

 

Eksempler på valgfag

I oversigten herunder kan du få en idé om hvilke valgfag vi fx udbyder. Der vil være lidt udskiftning fra år til år, men disse er fagene vi har udbudt i år.

Kreative: Creative Video, Creative Photo, Tegn, mal og hyg, Strikkecafe, DIY

Musik: Kor, Band, Musikproduktion, Lovsangsband, Lær et nyt instrument

Sport: Pigefodbold, Fodboldskole, Håndbold, Hyggegaming, E-sport, Spikeball, Basketball, Badminton, Volleyball

Aktive: Mountain Bike, Dans, I Form for piger, Fitness, Ridning 

Boglige: Cambridge Engelsk, Spansk

Andre: Nak og Æd, Hyg og Byg, Brætspilscafé, Bagning, GirlTalk, Weekend Warriors, Elsk-NE, Fuglefest, Let’s talk about it